Jeg står på tæer, rækker ud efter stjerner På himlen jeg ikke kan nå Med øjne der tavst skriger ord som jeg håbede De måske ville ku forstå Mens læber der er frosset fast hvisker "kom her" Strækker jeg mig uden held De blinker men blir hvor de er og jeg tænker "har de mon nok i sig selv?" Natten den brænder som ild Hvis jeg bare ku brænde som den og med dem Vi kunne gå lige hvorhen det sku være Men jeg får dem aldrig med hjem