Naar jeg betænker den Tid og Stund
Da jeg skal heden fare
Min Sjæl sig fryder mangelund
Som Fugl ved Dagen klare
O Dag saa blid
Da al min Strid
Skal faa en salig Ende!
Til Glæden sød i Jesu Skød
Jeg gaar fra min Elende

Eja, min Sjæl, vær frisk og bold
Glæd dig i Krist, din Herre!
Thi Døden, som var Syndens Sold
Dig nu skal Frelse være
Straf var den før
Nu er den Dør
Og Gang til Himmerige
Nu er min Død
En Søvn saa sød
Al sorg med den maa vige

Sørg ej, hvor du skal komme hen
Naar du herfra skal vige
Dig favner trygt en fuld tro Ven
Som kan dig aldrig svige
Guds egen Søn
Gør for dig bøn
At du skal hos ham blive
Sin Fred og Ro
I Himmelbo
Han ogsaa dig vil give!

Et Sovekammer er min Grav
Mit legem dér skal hvile
Paa Dommedag staa op deraf
Derpaa jeg ej tør tvi’le
Mit Støv, gak ned
Og hvil i Fred
Det onde lad henfare!
Luk Døren til
Naar Gud det vil
Du skuer Dagen klare!

Eja, saa dør jeg gladelig
Og frygter ingen Vaade
Mit Liv er Kristus visselig
Og Døden mig en Baade
Dør jeg end her
Jeg lever dér
Hvor Livet ret begynder
Hvor Englekor
Med Glæde stor
Guds Salighed forkynder!